2018, Fleurie, Fleurs des Champs, Les Vins de Vicky.
Rene Langdahl Jørgensen skrev Gastro om Fleurie, Fleurs de Champs, 2018: ”Fleurie, Les Vins de Vicky er total flower power og chillout, spændstig lysfrugtig fritænkervin uden svovl og med semi-MC ” (maceration carbonique).
Gamay (100%). Druens egen gær. Gennemgået maceration semi-carbonic. 8 dage. Efterfølgende lagret 9 mdr. på ståltank. Vinen kommer fra jorde (sandet lyserød granit) beliggende rundt om Chateau des Moriers.
Umiddelbart lidt jordet (våd) næse iblandet rød frugt (skovjordbær), blomster (rose) og en smule krydderi, som går igen i smagen. Samme saftige og friske stil som Beaujolais, 2019, men mere kompleks og struktureret og med længere eftersmag. Bogstaverne på etiketten danser glad og fornøjet. Det samme gør vinen i glasset. God til alle former for charcuterie, kylling og lette pastaretter. Drik kølig 10 -12 grader. Økologisk... en conversion.